Vedrørende afhængighedsskabende medicin

Fornyelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, med mindre særlige omstændigheder taler herfor, ske ved personlig konsultation.

Du skal derfor bestille en tid hos en af sygeplejerskerne for at få op- følgning på og mindske risikoen for afhængighed af medicinen.

Afhængighedsskabende medicin er i henhold til Sundhedsstyrelsen:

  • Morfin og morfinlignende midler som f.eks. Dolol, Tramadol, Oxycontin, Oxynorm.
  • Benzodiazepiner (beroligende medicin) og lignende stoffer inklusiv sovemedicin.
  • Visse andre lægemidler med afhængigheds-/misbrugsrisiko, f.eks. ADHD-medicin.

Disse lægemidler må ikke bestilles elektronisk.